Ulovlig medicinering af plejehjemsbeboer!

 

 

D. 23-8-2010. Anmeldelsen blev sendt til Sundhedsvæsnets Patientklagenævn .

D. 6-9-2010. Jeg modtog brev  om modtagelsen, og at de ville tage sagen.

D. 17-3-2011 kommer der brev fra Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne i Syddanmark, om at han nu har vurderet sagen og har:

1. Forslag til afgørelse...  

2. Embedslægernes sammenfatning af sagen...

Embedslægen skriver endvidere at han nu har sendt sit firslag til afgørelse samt sin sammenfatning videre til Patientombudet med henblik på den endelig afgørelse. Det er nu over et år siden

D. 14-5-2012. Jeg har i dag  intet modtaget fra Patientombudet, trods flere henvendelser til dem, og jeg føler at man stadig, nu 2 år efter min mor´s død, prøver at undgå en afgørelse på de rejste spørgsmål.

Hvorfor næsten 2 år´s sagsbehandlingstid?

Måske er grunden ikke træg sagsbehandling, men person beskyttelse!

Måske er grunden, at det er blevet normal praksis, at medicinere vores gamle der er under offentlig pleje, om de bor i egen bolig med plejehjælp, eller på plejehjem. Måske er mange gamle ikke vidende om deres medicinering. Hvis dette er en udbredt almen praksis, må Sundhedsstyrelsen være vidende om situationen, og stiltiende acceptere dette lovbrud.

En undersøgelse har vist at 40% af alle gamle i Danmark får antidepresiver i form af de såkaldte "lykkepiller". Hvis medicineringen foregår uden de gamles viden eller mod deres vilje, er det et klart lovbrud, og en afgørelse om ulovlig medicinering ønsker man derfor ikke, for det vil henlede opmærksomheden på en mulig stiltiende ulovlig accept, af en tvilsom medicinering af næsten 50% af vores gamle medborgere over 80 år.

Samtidig skrev Ekstra Bladet d. 2-8-2011. Sundhedschefer i TYS - TYS møder med medicinalbosser. Magtelitens Netværk: Else Smith, Sundhedsstyrelsens topfigur, sidder i fortrolig ledergruppe med Lundbeck´s koncernchef....

426.000 daskere er i dag på ordineret antidepresiver. 300.000 er på de såkaldte "lykkepiller". Antidepresiver er psykofarmica der er beregnet til mennesker med psykiske problemer. 70% af Lundbeck´s indtægt kommer fra Cipralex som går under betegnelsen "lykkepille".

Man kan derfor blive stærkt i tvivl om hvem der styre medicineringen i Danmark, og måske er min mor´s tilfælde ganske almindelig her i Danmark, hvilket man naturligvis ikke vil have unødvendig åben debat omkring...

Denne hjemmeside er skrevet på baggrund af dyb forargelse og uforståelse overfor den ringeagtende måde vi behandler vores gamle på. Samtidig fatter jeg ikke det "offentlige" system selvbeskyttelse, men samtidig er den skrevet med håbet om at der må komme en bred debat omkring vores gamles  retssikkerhed, og at den på den måde kan komme andre "gamle" til gavn...

 

Beyndelsen - Indflytningen på Halsnæs Plejecenter .

Min mor flyttede på opfordring af Halsnæs Plejecenter - ind på Centret, i en selvstændig bolig for at få den hjælp der ville kompensere for hendes korttidshukommelsen langsomt blev dårligere. Glemte at spise og drikke, manglede selskab, hjælp til mad, bad og hygge osv. Dejlig lejlighed med en egen lille terrasse, lutter idyl.

 

Optakten

Efter et par år begyndte min mor at blive mere afhængig af hjælpen på Plejecentret, på grund af et svigtende syn, øjenlægen sagde 10% syn tilbage på det ene øje, det andet var blindt.

Min mor begyndte at reagere på personale der bare gik i hendes køkken og skabe uden at give en klar melding til hende herom, og hun kunne blive lidt gnaven ved at hun ikke mente det var i orden, det jo var hendes private hjem.

Boligen var en selvstændig bolig med egen privat lejekontrakt gennem DAB, men i sammenhæng med Plejecentret.

Min mor blev nu løseligt af personalet diagnosticeret som dement - som alle andre gamle på centret der havde det naturlige alderdomsproblem med svindende korttidshukommelsen.Min mor var, eller blev aldrig blevet diagnosticeret/udredt som dement.

Ledelsen begyndte at se min mor som ekstra krævende, og foreslår gennem en længere periode medicinering, hvilket min mor klart afviste. Hun ville meget gerne have en sovepille til natten i ny og næ, men intet andet. Sovepillen afviste Halsnæs Plejecenter samstemmende med den praktiserende læge. ”Sovepiller brugte man ikke til ældre mere, da det giver forøget faldrisiko."

 

Hospitalet

Det viste sig dog at min mor allerede var faldet, uden brug af sovepiller, og at hun i længere tid havde gået med en brækket hofte. Det var en vågen ansat der efter længere tids undren, mente at min mor´s til tider dårlige humør, godt kunne skyldes smerte. Min mor havde samtidig over længere tid, i perioder, klaget over ondt i hoften.

Min mor kom på hospitalet hvor de konstaterede brækket hofte, hun blev opereret og kom hjem. Smerterne vendte hurtigt tilbage.  Min mor kom på hospitalet igen en måned efter den første operation, og her konstaterede lægen at operationen var ”skredet”, og hun skulle have en helt ny plastikhofte. På hospitalet var min mor oppe at gå allere den den første morgen efter operationen, og hospitalet skrev: Tove rejser sig selv med let hjælp, og går fint afdelingen igennem selv flere gange i gangstativ. Min mor blev hjemskrevet til Halsnæs Plejecentre til forsat genoptræning.

Her kom hun ikke op at gå, men blev sengelagt, og personalet fik en lift til at køre min mor på toilettet, frit svævende hængende i luften, og fysioterapeuaten kom først efter flere ugers pres fra familien. Hun var der så en halv time om ugen, og træningen bestod i at fysoterapeuten bøjede min mors ben mens hun – min mor - lå i sengen. Min mor fik i denne periode en blodprop i lungerne, en ”plejehjemsprop” som lægen på Frederikssund sygehus kaldte den ”det ser vi tit”. Familien begyndte så selv at gangtræne vores mor, og hun kom op at gå igen rimelig hurtigt. Hun havde altid været selvgående hele sit liv, og det var en af de vigtigste funktioner for hende, at være selv-mobil.

 

Hverdagen igen

Det blev desværre hurtigt igen hverdag, og min mor blev rigtig ked af at bo på Halsnæs Plejecenter igen.

Min mor bad atter om noget at sove på, og blev igen afvist samstemmende af lokal praktiserende læge og Halsnæs Plejecenter, men hun kunne få Seroquel, som var beroligende og gav den samme virkning var beskeden, og i mail fra praktiserende læge til Halsnæs Plejecenter, skriver lægen: Har talt med søn som har forespurgt om Tove kan få en pille at sove og slappe af på. Det er ikke nogen god ide, pga. af risiko for bivirkninger som faldtendens og svimmelhed. Seroquel er derimoid noget af det eneste der må gives til ældre, idet det ikke er forbundet med ligende bivirkninger.

Min mor indvilligede i at prøve ud fra den besked, men fik kun halvdelen af den af lægen ordinerede dosis Seraquel. I løbet af 10 minutter fik min mor voldsomme smerter i arme, ben og hoved, og efter 30 minutter var hun bevidstløs.

Ansvarlig sygeplejerske for Halsnæs Plejecenter blev tilkaldt, og gav den vurdering at det godt nok så lidt voldsomt ud, men det var ikke unormalt i begyndelsen. Der blev ikke tilkaldt læge. Medicineringen med Seroquel blev stoppet af mig ved ikke at hente den af Halsnæs Plejecentre ekstra bestilte dosis på apoteket. Men sygeplejersken gav mig et kopi af mailen fra praktiserende læge, til Halsnæs Plejecenter hvor i der stod at Seroquel er noget af det eneste der må gives til ældre!

Min mor kom langsomt til sig selv, og var i flere timer efter lallende apatisk,” vil Du have noget? det ved jeg ikke, vil Du have kaffe? ja hvorfor ikke, vil Du have noget til kaffen? det ved jeg da ikke rigtig, vil Du have en ostemad? ja – hvorfor ikke – mens hun konstant stirrede tomt ud i lufte”. En nem meget lidt ressource krævende gammel beboer. Fik forklaret af en medarbejder, som af den tilkaldte sygeplejerske, at det ikke var ualmindeligt at ”de gamle” på Halsnæs Plajecenter fik Seroquel.

Fandt senere ud af at seroquel bruges til behandling af skitzofreni...

Herefter fik min mor på foranledning af Halsnæs Plejecenter besøg af læge CB, der tilbød Cipralex, ”en dejlig lille pille der vil få dem til at huske igen”. Min mor takkede bestemt nej, men bad om en sovepille til natten, hvilket blev afslået!

 

Lægebesøget

Der gik så 8-9 måneder inden læge CB kom på besøg igen, på opfordring fra ansvarlig for Halsnæs Plejecenter, med tilbud om Ciparlex, den såkaldte ”lykkepille”. En af mine brødre deltog i mødet, hvor min mor på det bestemteste igen takkede nej til læge CB`s tilbud om Cipralex. Mødet forsatte ude på gangen uden min mor.

 

Til rette vedkommende: En tilstedeværende dokumenteret beskrivelse..  

Mandag den 21. december 2009 deltog jeg på vegne af familien i lægefagligt møde arrangeret og indkaldt af ansvarlig for Halsnæs Plejecenter A.P.

Mødet var tids sat til kl. 10:30

Kl. 13:20 ankom læge CB med følge, samt ansvarlig for Halsnæs Plejecenter A.P. uden nogen form for varsel. Overlægen tog sin frakke af og lagde den på spisebordet, og blev af TMK bedt om at hænge den på de dertil indrettede knager: TMK ville ikke høre tale om medicinering bortset fra en sovepille til ro til natten, og bad ”følget” om at forlade hendes hjem.

Kl. 13:35 stod lægen CB med følge ude på gangen.

Lægen kom ind igen og spurgte, om jeg lige ville deltage i opfølgning ude på gangen.

Denne opfølgning forsatte nu uden TMK´s viden og deltagelse...Jeg fik nu den besked, at ”sådan er hverdagen for plejerne”. Ansvarlig for Halsnæs Plejecenter AP godtgjorde at Halsnæs Plejecenter ikke længere kunne indestå for fremtidig pleje af TMK, hvis ikke der omgående blev sat ind med medicinsk behandling. Læge CB sagde, at det helt klart var nødvendigt med medicinering. Han ville foreslå behandling med Cipralex, så man ”kunne tage toppen af angsten og aggressiviteten”.

Ansvarlig for Halsnæs Plejecenter AP oplyste, at der blot var et problem - ”TMK nægter at indtage nogen form for medicin, så det bliver umuligt for personalet, at få hende til at indtage piller”. Jeg bekræftede, at TMK nægtede at indtage enhver form for medicin og piller. Læge CB oplyste, at Cipralex også kunne gives i dråbe. Ansvarlig for Halsnæs Plejecenter AP foreslog, ”at man kunne jo komme det i TMK´s marmelade, som hun elskede på sit brød hver morgen til sin morgenkaffe”.......  Dette syntes læge CB var en glimrende ide...

Jeg spurgte lægen CB, om man nu var helt sikker på, at Cipralex ikke havde samme bivirkninger som Seroquel, der tidligere var blevet givet til TMK efter aftale mellem lokal læge og ansvarlig for Halsnæs Plejecentret.

Læge CB forsikrede at ”Cipralex er en meget blid medicin, med meget få og sjældne bivirkninger”.

Jeg gjorde opmærksom på, at min mor var blevet indlagt med blodprop 3 gange i den tid hun havde været på Plejehjemmet.

Lægen CB forsikrede, at den medicinering min mor hidtil var blevet ordineret, absolut ikke kunne kædes sammen med risiko for blodpropper, hvilket også gjaldt for Cipralex.

Det blev oplyst at der ville blive ordineret en meget lille dosis ved opstart af medicineringen, og at man over en periode på 2-3 uger ville optrappe til normal dosis............ Hvis det viste sig, at der ville opstå nogen form for bivirkning, ville man omgående stoppe medicineringen.

På disse lægelige anbefalinger og med udsigt til ”truslen” om eventuel manglende pleje fra Halsnæs Plejecenter, accepterede jeg igangsætning af medicineringen på den ansvarlig for Halsnæs Plejecenter´s ”marmelade-måde”, selv om jeg vidste at det var 100% imod TMK´s vilje, og uden hendes viden.

Læge CB satte sig ved bordet på gangen og udskrev Cipralex.

Første dosis blev givet i marmeladen onsdag morgen den 23.12.2009, lille jule aften.

Fire dage efter sad TMK i kørestol med kraftige smerter i arme, ben og hofter ude af stand til selv at bevæge sig rundt. På grund af smerter var aggressionerne tiltaget. Jeg gjorde ansvarlig for Halsnæs Plejecenter AP opmærksom på, at der tilsyneladende var kraftige bivirkninger ved den nye medicin.

Dette blev klart afvist med besked om, at ”TMK´s nuværende situation har ingen forbindelse med medicineringen, da vi langt fra er oppe på normal dosis”.  Og ansvarlig - Halsnæs Plejecenter: ”så foretrækker jeg en glad kørestolsbruger frem for en arrig gående beboer”.

Den 7.01.2010 fremsætter min mor skriftligt krav om, at al medicinering stoppes.

Tirsdag den 12.01.2010 oplyser Halsnæs Plejecenter til min bror H, at ansvarlig for Halsnæs Plejecenter AP, har talt med læge CB, og at medicineringen ikke er stoppet, men fortsætter som planlagt. Man har valgt ikke at meddele dette til Jens.

Nøjagtigt 2 måneder efter det lægefaglige møde, rammes TMK den 21. februar 2010 af en dødelig blodprop/hjerneblødning. Efter lige så lang tid, dagligt at have tilbragt 10-12 smertefulde timer i kørestol, kan hun bæres over i sin seng af Jens. Samme aften erklæres min mor hjernedød af den tilkaldte vagtlæge. Hun afgår ved døden den 23.02.2010.

 B.K    29. marts 2010

Den eneste fejl tilstedeværende begik var at han stolede blindt på læge CB og områdeansvarlig AP, både omkring det at der ikke var den mindste risiko for bivirkninger af betydning ved Cipralex, samt på deres løfte om at medicineringen ville blive stoppet øjeblikkeligt, ved den mindste mistanke eller tegn på uhensigtsmæssige forandringer i min mor´s tilstand.

 

Ifølge netdoktor.dk, er den anbefalede dosis til ældre 5 mg/ml. pr. dag. 

På min mor´s medicinskema så jeg senere at der stod 20 mg/ml pr. dag.

Min mor fik således den 4 dobbelte dosis som man "normalt" giver til ældre.

Så ikke nok med at man medicinerede min mor mod hendes vilje - uden hendes viden, man gav hende samtidig 4 gange så høj en dosis som der eller´s var max. anbefalet til ældre, af normal gennemsnits vægt.

Min mor vejede på det tidspunkt ca. 35 kg, og fik samtidig alt for lidt mad og drikke dagligt.

 

Forløbsbeskrivelse:

Medicineringsperioden for TMK, boende på Halsnæs Plejecenter. Skrevet nogenlunde løbende: Redigeret og forkortet til denne artikel.

Min mor TMK var i hele dette beskrivelsesforløb, for første gang i sit liv, medicineret.

 

Hver morgen fra d. 23-12-09 blev min mor overvåget af en personale der sørgede for at min mor spiste sin alt marmelade til morgenmaden, for at få den fulde dosis Cipralex som var blandet heri, uden min mor´s viden om medicinen, medicinering stærkt imod hendes viden.

Første tvangsmedicineringsdag d. 23-12-09.

TMK var på intet tidspunkt udredt som dement eller altzheimer eller umyndiggjort, selv om læge og personale gavmildt havde strøet om sig med betegnelser om min mor som, dement – senil dement – alzheimer m.m.

Min mor TMK var boende i selvstændig bolig i selskabet DAB, men tilknyttet Halsnæs Plejecenter.

 

Forløbsbeskrivelse

D. 23-12-09.  Her begyndte min mor´s medicinering med Cipralex, skjult i marmelade, for som ansvarlig for Halsnæs Plejecenter A.P. sagde: ”eller vil hun jo ikke spise den”.

Snakkede med min mor i tlf. om eftermiddagen, hun klagede over ekstra summen i fingre i arme og nu også i fod.

Fornemmede her allerede at hun var udsat for en form for medicinering.

Klagede over kvalme, ondt i hoved, og kraftig summen i fod, arme og hænder. (arme og hænder havde tidligere ”summet og sovet”, men meget svagt)

De efterfølgende dage blev det værre og værre med summen i venstre fod, som nu langsomt bredte sig til ankel, op af benet, låret, og til tog i styrke…

Fik åbenbart medicinen skjult i marmeladen til sin elskede morgekaffe, ”overvåget” af et personale. Vidste ikke hun fik medicin.

Flere dage lå min mor i sengen til 15-16-17 tiden grundet ubehag, summen i ben og arme og træthed. Tidliger altid oppe senest ved 9 – 10 tiden, til sin elskede morgenkaffe.

Jeg gjorde personalet opmærksom på denne voldsomme forandring, men ingen på Halsnæs ”Plejecenter” reagerede!

D. 27-12-09.  Her var min mor for første gang i rimeligt humør, og klagede ikke over summen. Den første dag siden d. 23-12-09.

D. 28-12-09.  Familiemedlem der er ledende i Københavns hjemmepleje ringede til formiddag til min mor, der var dybt ulykkelig, og hele tiden sagde, ”der er noget galt, jeg har gjort noget forkert, jeg ved ikke hvad det er, men der er noget galt...”

Hun tog det op med sit personale i København, der i dagligdagen er aktivt ude i hjemmeplejen hos gamle i København, og deres bud var, at min mor helt klart reagerede på at blive presset og at hendes grænser blev overskredet. (Kvalificeret professionel formodning/tolkning)

D. 29-12-09.  Kom jeg til min mor kl. 15,30, her lå hun stadig i sengen, og den urørte frokost stod ved siden af. Hjalp hende i tøjet, hun klagede over at hun ikke kunne mærke sine ben, og for første gang i flere år, kunne hun heller ikke mærke sine normalt ellers meget ømme overlagte tæer. Faktisk totalt følelsesløs i ben og fødder og tæer. Gjorde personalet opmærksom på dette… Ingen reaktion!

Jeg var nu sikker på at min mor blev skjult medicineret, selv om ingen havde sagt noget hverken til mig eller min mor. Forsøgt at få medicineringen stoppet grundet den mærkelige følgende summen og følelsesløshed, der langsomt voksede i styrke, og bredte sig efter den påbegyndt medicinering med Cipralex – men ingen reaktion fra personalet eller ledelse! Nu gik min mor kun med støtte.

Tirsdag aften faldt min mor og slog hoften, var på skadestuen, og tilbragte natten på hospital. Kom hjem som kørestolsbruger, med genoptræningsgangstativ, toiletstol osv.

D. 31-12-09.  Snakkede med ansvarlig for Halsnæs Plejecenter om formiddagen. Hun sagde at det var noget vrøvl at der skulle være sammenhæng mellem Cipralex og blodomløbet, summen i arme og ben var en gammel historie, og var her urokkelig.

Sagde at medicineringen i marmeladen var valgt ud fra at min mor var så glad for sin  morgen marmelade, ”og eller kunne de jo ikke få hende til at tage Cipralex”.

Jeg sagde at min mor skulle til os om aftenen, nytårsaften, og ansvarlig for Halsnæs Plejecenter A.P. svarede at det havde hun hørt, men syntes det var en dårlig ide, for min mor havde ikke godt af for mange indtryk. De gamle havde i det hele taget slet ikke godt af for mange forskellige indtryk.

Da jeg spurgte, at hvis nu der var et sammenhæng mellem medicineringen med Cipralex og manglende følelse i ben, grundet forværring af meget dårligt blodomløb, og sagde at hvis jeg skulle vælge, var det en mobil mor, som så måske lidt utilpasset og kritisk.

Ansvarlig for Halsnæs Plejecenter AP sagde at hun foretrak nu en ”lykkelig” kørestolsbruger, frem for et omvandrerne ulykkeligt menneske på sit plejehjem! (Min mor´s liv fra den påbegyndte skjulte medicinering til hendes død, var ganske enkelt et helvede).

Her indså jeg for første gang i den tid min mor har boet på Halsnæs Plejecenter, at det aldrig bliver anderledes, og at det som jeg havde troet var en manglende holdning eller ligegyldighed hos personalet, var en klar og tydelig ledelsesholdning. Det vigtigste var ro og orden.

Efter snakken med ansvarlig for Halsnæs Plejecenter A.P., stod det nu klart for mig, hvorfor Plejecenteret i lokalbefolkningen betegnes som ”dødens ventesal”.

D. 1-1-10.  Telefonen ringede og jeg hørte en stemme der blot sagde, ”så nu kan Du klage over maden”, og min mor sagde ”hvad”, og damen igen ”værs´god, nu kan du klage over maden, klag så”, så kom min mor ulykkelig,” jeg ved ikke hvad her foregår”...(presset / grænser overskredet?) Det var søde assistent E der havde ringet op for min mor.

D. 2-1-10.  Snakkede i tlf. Med min mor kl. 16,00, her lå hun stadig i sengen. Kom derover ved ca. 17,30 - 18 tiden og her var hun lige kommet op. Om aftenen var hun dybt deprimeret, kunne ikke se meningen med at leve mere... For 10 dage siden en livskraftig gammel kone der var selvhjulpen, selvgående / mobil – nu en knækket gammel kone uden livslyst og lænket til en kørestol.

 D. 3-1-10.  Fik min mor i telefonen, en havde ringet op for hende, og hun var dybt ulykkelig, ”vidste ikke hvad hun havde gjort forkert, men noget måtte hun have gjort, for det var helt forkert – sagde hun”. (presset/grænser overskredet?) "Plejecenter?"

Kom over til min mor kl. 14,00 hun sad midt på gulvet i kørestolen og bare kiggede tomt ud i luften, der stod mad som ikke var rørt henne på spisebordet, og selv om det var rimelig mørkt, var der ikke tændt lys. Der sad en assistent ude på gangen og drak sin kaffe.

Konklusion:   Min mor har ikke fået det bedre af Cipralex. Hun sover meget ofte til hen på eftermiddagen nu, og urolig om natten, kan ikke selv komme ud af sengen – eller stå op – voldsomme daglige smerter i arme ben og hoved, men nemmere for Halsnæs Plejecenter, hun kan ikke komme ud på gangen og ”brokke” sig grundet mistet førerlighed, men hendes egen sindstilstand er ikke blevet mere positiv, tværtimod. Nu er hun blot forvandlet til en dybt ulykkelig og knækket gammel dame, lænket til en kørestol efter den påbegyndte skjulte medicinering med Cipralex.

Lige så snart min mor er uden for plejecentret, er der ingen problemer med humøret, bortset fra hendes mistede førerlighed, og smerter og summen i kroppen.  Lige så snart hun kommer indenfor døren på Halsnæs Plejecenter, bliver hun dybt deprimeret igen.

Hendes tristhed over at bo på Halsnæs Plejecenter, kan man ikke kurerer med antidepressiv medicin. Man kan pacificere, tilpasse og afmægtig gøre hende, men ikke kurerer hende. Men Halsnæs Plejecenter vil vist bare have den ”lydig - tilpasset” beboer.

Hendes problem er at hun føler sig "efterladt" på et plejehjem hvor hun ikke syntes der er spor rart at være. Et plejehjem der umyndiggøre, og overskrider hendes mest basale personlige grænser – dagligt - gentagende gange.

Den oppasning der er mobiliseret for at gennemtvinge medicineringen med Cipralex, har sat min mor i et massiv pres/stress-situation hvor hun for første gang nogensinde har udtrykt ønske om bare at dø, og det er første gang at jeg har syntes at det ville være bedst for hende at få fred. Hun vidste ikke der var Cipralex i maden, men reagerede imod at blive presset til at indtage den Cipralexholdige mad på komando - og en uforståelighed overfor sin tabte førelighed, og dermed totale afhængigfhed af personalet - en trist nedbrydende cirkel...For første gang i sit lange liv, ydmyget og knækket...

D. 3-1-10. Grundet medicineringen var min mor nu ofte ”senget” om dagen, og kunne derfor ikke sove igennem om natten.

Samtidig er nattevagten den eneste der har reageret over min mor´s forsatte vedvarende smerter – og mistet førerlighed, og foreslog at hun nok skulle undersøges igen. Ingen andre har reageret på min mor´s dagligt forværret tilstand.

D. 6-1-10.  Ringede til min mor ved 17 tiden, hun tog efter mange ring telefonen, ”hjælp jeg ligger på gulvet”, Ringede til Plejecenter, efter 15-20 minutter var der forbindelse igen og personalet var tilsted og hjalp op i stolen igen. (Min mor havde fået trukket telefonen ned på gulvet da den ringede).

Besøgte min mor kl. 21.

Ude på gange sad en dame/plejer, og drak kaffe og så TV.

Min mor var åbenbart ”senget”, sad på sin seng og kiggede ud i luften, indsmurt i chokolade, dybt ulykkelig.

Kørestolen var parkeret et stykke fra sengen så min mor ikke kunne komme ud af sengen.

Min mor er nu så afkræftet at hun ikke engang har kræfter til at stå oprejst med støtte.

Er udmarvet og dehydreret – vejer 35 kg.

13 dage har det taget at få pacificeret hende. 13 dage er der nu gået siden den første skjulte medicin i hendes elskede marmelade.

Hun siddende ude af stand til at flytte sig selv og kiggende tomt ud i luften.

Men mere trist og bitter end nogen sinde. Men en for Halsnæs Plejecenter en klart nemmere beboer.

En langsom effektiv umenneskelig /uværdig nedbrydning.

Der stod en gammel indtørret medisterpølse-mad på en underkop på min mors spisebord?

D. 7-1-10.  Da de talrige mundtlige frabedelse af medicinering til min mor ikke ”virkede”, afleverede jeg nu en skrivelse fra min mor, hvor der klart og tydeligt stod at hun nok selv skulle bestemme hvis hun skulle have nogen form for medicin.

Tror medicinen stoppede, men personalet siger intet. 

Snakkede med min mor i tlf. Hun var rigtig dårlig, lå i sengen, meget hæs og havde svært ved at snakke, kunne ikke komme ud af sengen, hendes arme og ben føltes som bly. Meget uforstående og meget ked af det, ”hvorfor har jeg det sådan”.

Er siden begyndelsen med den skjulte ulovlige tvangsmedicinering, blevet dårligere i vurderingen af situationen og konstant meget forvirret og ulykkelig.

Barnebarn S, kommer i dag, må afvente hende reaktion på forandringen. I telefon om aften, spurgte min mor klart om der ikke var en anden mulighed for at bo, end den hun har nu.

D. 8-1-10.  Kl. 11,00 Ligger i sengen, kan ikke selv stå op, hænder helt døde, græd. ”Personaleomsorg strækker sig vist stadig kun til ”medicinindtagningen til morgenkaffen”.

Kl. 12,00 kom jeg derover, mor var ved at blive taget op. Hun har nu også mistet følelsen af toiletbehov, og er nu blevet iført blebukser.

Stadig ingen reaktion far personalets side omkring min mors stærkt og konstant værre og værre tilstand, sideløbende med Cipralex medicineringen.

Hun forsøger stadig i perioder at kæmpe for en menneskelig behandling, forskellen nu er blot at hun vender vreden indad og bliver ulykkelig.

Det spare selvfølgelig personalet, men hvis det viser sig at mistet førerlighed og smerter er prisen for min mor, er bunden nået.

Hverken personale eller ledelse, ”bemærker” den ændring der er kommet de sidste 14 dage, fra min mor selv gik, og til nu som smerteplaget i kørestol med blebukser ??? Eller også undlader de bare at reagere på forandringen, for de har klart og tydeligt set den løbende forværring af min mor´s situation i nøjagtigt sammenfald med den skjulte tvangsmedicinering med Cipralex.

D. 11-1-10.  Ringede til mor ved 16 tiden, hun sad på sin seng og kunne ikke nå kørestolen. Kom derover ved 21,30 tiden, og hun sad stadig ulykkelig på sengen iført ulden trøje og underbukser, da hun rejste sig var der en fordybning, efter minimum små 6 timer på sengekanten.

Udenfor sad flere personaler og drak kaffe.

D. 12-1-10.  Ringede til mor ved 11 tiden, hun sad på sengekanten, var trist og ville flytte. Ringede til Halsnæs Plejecenter og spurgte om de ikke kunne hjælpe hende over i kørestolen. Ved 12.30 tiden ringede en personale, nu var de inde ved mor men hun havde tisset i sengen, og hun var ulykkelig og meget vred. (ydmygende situation)

Ringede igen ved 15 tiden, der sad hun stadig på sengekanten. Ringede igen kl. 16 og der var min bror der.

Efter mor har sagt nej til medicinen er hun i stor udstrækning blevet ”Siddet” på sengen, uden hjælp til at komme i kørestolen så hun ellers selv kan skubbe sig rundt. (sørgeligt og ynkeligt).

TMK. er næsten blind...

Hvis min mor vil spise piller, er det hendes eget valg, men de skal ikke luskes ned i hende og efterlade hende forundret og uforstående over den kraftig forværret ændring i hendes almene tilstand og situation, som det er tilfældet nu. Utilgiveligt og respektløst.

Jens P Koldbech. D. 12-1-10 / 12-1-11 (redigeret til denne side)

 

Min mor TMK, døde d. 23-2-10 af en blodprop i hjernen.

 

Bivirkninger som kan opstå ved indtagelse af de såkaldte ”Lykkepiller”, antidepresiver/Cipralex, hentet på internettet:

 www.netdoktor.dk

Angst  – uro – abnorme drømme – svimmelhed – søvnighed – søvnløshed – ændring i hudens følesans – feber – træthed – ledsmerter – muskelsmerter – alvorlige allergiske tilstand med hurtigt blodtryksfald – aggressivitet….

 www.netdoktor.dk

Verdensunhedsorganisationen WHO har desuden lavet en opgørelse over sideeffekter, hvor læger fra hele verden har berettet, at ”lykkepiller” også kan give pludselige dødsfald, hjerte- karsygdomme og psykiske lidelser.

www.lykkepiller.info

Antidepressive og antipsykotiske midler er hjernemedicin, og derfor har indflydelse på hjernen. Udenlandske læger og forskere har længe advaret om at denne indflydelse er så voldsom, at den for det meste ødelægger hjernen og ofte giver brugeren en ”kemisk lobotomi” (det hvide snit), da der sker en så stor ændring i hjernens struktur og signalstoffer, at der reelt er tale om hjerneskader.

 Citat: Cipralex kan tage toppen af angsten og aggressiviteten…Cipralex er en meget mild medicin med meget få og sjældne bivirkninger…Ved den mindste lille mistanke om bare den mindste bivirkning, stopper medicineringen øjeblikkeligt…             Ordinerende læge CB på medicineringsmøde på Halsnæs Plejecenter.

Ifølge min mor´s medicinkort fra Halsnæs Plejecenter d. 29-12-09 fik min mor 20mg/ml Cipralex iblandet sin marmelade hver morgen!!!!

Ifølge www.netdoktor.dk er doseringen til ældre på max. 5 mg/ml.

Min mor havde blot efterlyst en sovepille til natten som kunne give lidt ro !!!!

 

Retssikkerheden?

Efter forløbet med min mor, har jeg desværre en trist men stærk fornemmelse af, at reglerne for medicinering af specielt plejehjemsbeboere, allerede generelt er blevet ”lempet” så meget, at det på mange ”plejehjem” i dag, ikke mere er den enkelte beboer/borgers eget valg, om man vil ”indtage” medicin eller ej. Stiltiende ulovlig umyndiggørelse. Ulovlig tvangsmedicinering.

Hvordan kan en offentlig institution presse et familiemedlem, og kræve: "Medicinering med Cipralex (ulovligt uden din mor`s viden og imod hendes vilje) - eller vi stopper plejen af din mor med det samme"?

Hvordan kan en ordinerende læge som CB påstå at der ikke er nogen nævneværdige bivirkninger ved Cipralex, når man blot ved at søge på nettet kan se de mange alvorlige mulige bivirkninger.

Hvordan kan min mor blive ødelagt så meget i trit med medicineringen, uden at der var nogen af de ansvarlige der greb ind og stoppede den skjulte medicinering?

Hvoredan kan man ordinere 20mg/ml til en gammel dame på 35 kg. når der på nettet løseligt står at ældre på normal gennemsnitsvægt må max. få 5 mg/ml?

Der var ingen i familien der var gået med til medicineringen med Cipralex, hvis der havde været den mindste åbenhed og ærlighed omkring de bare mulige, og "sjældne" bivirkninger.

 

Men vigtigst af alt.

Min mor sagde hele tiden konsekvent nej tak til

 Halsnæs Plejecenter´s

&

Ordinerende læge CB´s tilbud om medicinering

med Cipralex.

Men desværre uden at blive respekteret!

Loven var/er dog klart og tydeligt på min mors side, og den siger lovbrud til den skjulte medicinering imod min mor´s vilje...

 

Hvor mange gamle "behandles" i dag med "skjult" ulovlig medicinering?

  

Patientombubbet 

Har taget sagen op og den er nu under behandling. Der kan være op til 12 måneders behandlingstid.

Sundhedsvæsnets Patientklagenævn skriver om undersøgelsen af lægen CB

På baggrund af klagen vil der ved behandlingen af sagen som udgangspunkt blive taget stilling til følgende:

• Om det var relevant at læge ordinerede Cipralex d.21-12-09.
• Om læge på relevant vis sikrede at TMK blev observeret for bivirkninger ved medicineringen med Cipralex, og at der blev reageret relevant herpå.
• Om læge burde have ordineret blodtryksforebyggende behandling til TMK. i lyset af at hun tilbragte 10-12 timer i sin kørestol dagligt

 

Patientombuddet om undersøgelsen af ansvarlig/ansvarlige for Halsnæs Plejecenter:

På baggrund heraf vil der ved behandlingen af klagen som udgangspunkt i sagen blive taget stilling til følgende:

• Om TMK blev medicineret mod hendes vilje.
• Om det var relevant at medicinen blev givet til TMK i fødevare og drikke.
• Om det var relevant at medicineringen af TMK først stoppede d. 17-1-10.
• Om personalet på relevant vis observerede TMK for bivirkninger ved medicineringen med Cipralex, og reagerede relevant herpå.
• Om personalet burde have foranlediget, at TMK fik medicin med henblik på forebyggelse af blodpropper i lyset af, at hun tilbragte 10-12 timer dagligt i kørestolen.
• Om det var relevant, at vende TMK med 3 timers mellemrum, efter at hun d. 21-2-10 var erklæret hjernedød.  

Afgørelsen fra Sundhedsvæsnets Patientklagenævn vil blive bragt her...

 

Ældresagen

En sagsbehandler i Ældresagen har udtalt i denne forbindelse, at det desværre ofte ses, at en påbegyndt medicinering af gamle i ældreplejen ikke stoppes, selv om det viser sig at medicineringen, enten ikke virker, eller er direkte uhensigtsmæssig, for ”Når toget først er sat i gang, bliver det ikke stoppet igen”.

Sagsbehandleren udtalte også at medicinering uden personens viden og imod personens vilje, givet skjult i fødevare, uden tvivl er klart ulovligt, og den læge der føre pennen på recepten, bær det fulde ansvar.

 

TMK

Min mor TMK havde før d. 23-12-10 aldrig været i nogen form for medicinering!

Min mor havde aldrig i hele sit liv været erklæret ugenet til at tage beslutninger omkring sit liv og egen person!

Min var indtil d. 23-12-10 en gammel kone der var selvgående, og med en lyst til hver enkelt dag i livet.

Min mor elskede sin morgenkaffe, brødet og marmeladen, og samtidig havde hun drømme om gode oplevelser i nær fremtid. Selv om hun var ”en gammel kone”.

Min mor erkendte sin situation som gammel, men slet ikke som en der var færdig med livet, trods sin høje alder.

Min gamle mor, TMK. var en kvinde der gennem hele sit liv prioriterede respekten for alle mennesker højt, satte sig selv til side for at hjælpe andre, mente at man skulle kæmpe for retten til respekt og ligeværdighed for alle mennesker.

Denne åbenhed omkring min mor´s ulykkelige og uværdige afslutning på et ellers langt – kærligt, godt og rigt liv, er i håbet om at andre pårørende vil reagere kraftigt og hurtigt, når ”deres” gamle bliver behandlet dårlig, respektløst, ulovligt, eller direkte bliver mishandlet.

Mit håb er samtidig at der vil blive startet en grundig undersøgelse af hvor mange gamle der uden deres viden bliver medicineret, herunder også med Cipralex.

Retssikkerheden & Respekten for det enkelte menneske bør ikke falde i trit med alderen…

Min mor havde gentagende gange klart og tydeligt frasagt sig medicinering med Cipralex og Seroquel… Så ingen var det mindste i tvivl om min mor´s holdning til medicinering, og specielt ikke hverken læge CB eller ansvarlig områdeleder AP, der gentagende gange personligt var blevet konfrontere af min mor´s nej tak til deres medicineringsforslag...

Det sidste forsøg, og kraftig understregning af min mor´s ønske og vilje, er dette brev…som heller ikke blev respekteret...

 

Læge CB skriver i brev i "medicineringsperioden", som svar på mit brev, der påpeger min mor´s kraftigt forværret situation samt gør opmærksom på den ulovlige tvangsmedicineringen, blot:   Vi har fået oplyst fra Halsnæs Plejecenter, at din mor hver gang hun indtager Cipralex, gør det sammen med syltetøj, idet hun foretrækker det på denne måde… (En direkte løgn)...

I samme brev beskriver læge CB min mor: Det er korrekt, at din mor ikke er blevet udredt for demens, men det er klart at din mor i en vis udstrækning har hukommelsesproblemer, hvilket formentlig også er årsagen til at hun har behov for plejehjem for at man kan hjælpe og støtte din mor´s funktioner. Intet andet, og det er hvad der lå til grund for medicineringen: "En lille pille der vil få dig til at huske"?

Læge CB vidste udemærket at min mor blev medicineret mod hendes vilje, og uden hendes viden. Efter 2 personlige møder med læge CB, hvor min mor klart og tydeligt sagde nej tak til den "tilbudte" medicinering med Cipralex, og brev fra mig senest d. 5-1-10, samt min mor´s skrivelse  d. 7-1-10, ingen tvivl om hans viden om min mor´s klare og tydelige NEj til medicineringen!     

På gangmødet uden min mor´s tilstedeværelse:    Ansvarlig områdeleder AP Halsnæs Plejecenter: " Problemet er at vi ikke kan få Tove til at indtage medicin, så det bliver umuligt for personalet at få hende til at spise Cipralex".    Læge CB: "Men det fåes jo også flydende".    AP Halsnæs Plejecenter: "Så kan vi da blande det i Tove´s marmelade". Læge CB: "Det er da en glimrende ide".

Man afviser åbenbart ikke medicinering fra en Plejehjemsledelse der kræver lydighed, samt en forfængelig læge, 3 gange ustraffet, hvis man er en gammel lidt utipasset plejehjemsbeboer på Halsnæs Plejecenter.

Spørgsmålet er blot, hvor mange andre forsvarsløse har haft, eller har læge CB i dag i ligende "medicinering"?

Hvor mange andre gamle medicineres uden deres viden, for at skabe ro på peljecentrene rundt om i Danmark i dag?

Læge CB vidste det. Ledelsen på Halsnæs Plejecenter vidste det. Personalet vidste det, nemlig min mor´s tydelige og kraftige nej til deres Cipralex tilbud!

Halsnæs Kommune blev kontaktet i "medicineringsperioden", de reagerede ikke. Embedslægen blev ligeledes kontaktet og oplyst om medicineringsformen, men hun henviste blot til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvor er peljehjemsbeboernes retssikkerhed, og hvem henvender man sig til i ligende tilfælde, således der kan blive reageret og grebet ind, inden det er for sent?

Loven siger klart og tydeligt, at medicinering uden en borgers viden eller imod en borgers ønske er klart ulovligt, hvis pågældende borger ikke er i overhængende livsfare eller er til fare for sig selv.                                                                              Så enkel, klar og tydelig er loven, så der findes ingen udskyldning fra de offentlige instansers, eller ordinerende læge side, dette var et klart lovbrud.

Men hvorfor trækkes afgørelsen ud ?

 

Praktiske tankevækkende oplysninger…vurderinger og spørgsmål?

300.000 danskere er i dag på antidepresiver som Cipralex.

Cipralex produceres af medicinalfirmaet Lundbeck.

Cipralex/Lexapro, udgjorde 57% af Lundbeck´s samlede omsætning i 2009. (Penge & Privatøkonomi).

Hvordan prioriterer Lundbeck sin markedsføring?

Hvad er Lundbeck`s markedsføring?

Avisen.dk skriver om Lundbeck´s vildledning af borgerene. Se www.avisen.dk  (Er dette en utilsigtet tilfældighed fra Lundbeck`s side, eller er det en klar markedføringsstrategi?).

Ekstra Bladet 2-8-2011: Sundhedschefer i TYS- TYS møder med medicinalbosser. Magtelitens Netværk: Else Smith, Sundhedsstyrelsens topfigur, sidder i fortrolig ledergruppe med Lundbeck´s koncernchef….  I de omtalte VL (Virksomheds Ledelsesgrupper) sidder også departementchefer, Sundhedsstyrelsen, forsknings og innovationsstyrelsen og folketingsmedlemmer... Ekstra Bladet 2-8-2011 www.ekstrabladet.dk   (Siden er desværre ikke længere tilgængelig på nettet - bladet kan findes på biblioteket)!

Metroexpress  26-10-11. 48 alvorlige indberetninger om bivirkninger ved gravides brug af antidepresiv medicin kendte Lægemiddelstyrelsen til i 2007. Den information kom dog først ud til lægerne i 2011. www.metroexpress.dk

Borgerlig politisk støtte til "lykkepille" medicinering...klik

Har den borgerlige regering igennem sine 10 år ved roret, banet vejen for folkemedicineringen med "lykkepiller"?

Med den politiske opbakning til tvangsmedicinering med "lykkepiller" af "syge" borgere, med 6% af en befolkning der får ordineret "lykkepiller", sammenholdt med alle de undersøgelser, dokumentationer kraftige bivirkninger og udtalelser som kemisk lobotomi -  og med den store usikkerhed om hvad "lykkepillen" rent faktisk forårsager af forandringer i hjernen, føler man sig mere hensat til Tyskland i 30érne end til Danmark 2012.

Hjertestop... Klik

Se iøvrigt den eneste hjemmeside i Danmark der stiller sig kritisk til det enorme forbrug af den såkaldte "lykkepille".... www.lykkepiller.info

Får den enkelte læge "findeløn" af Lundbeck, når han/hun præsterer en ny kunde til Cipralex produktet?

Er 300.000 danskeres forbrug af antidepresiver, herunder Cipralex, et udslag af normal lægefaglig vurdering, en folkesygdom med omfang af epedemi, eller er det bare et simpelt resultat af benhård, kynisk og dygtig markedsføring?  

6% af Danmarks befolkning er på "lykkepiller" - god forretning

7% af USA´s befolkning er på "lykkepiller" - god forretning

Men hvad med evt. langtidsskadevirkninger - Hvem betaler den pris?

 

Afrunding

For min mor blev den såkaldte "lykkepille" hendes "helvedspille". Det er deprimerende at tænke på, om den luskede tvangsmediceringsform og de medfølgende lidelser som min mor blev udsat for, måske blot var et naturligt følge-resultat af uhyggelig dygtig profitstyret markedsføring? 

Måske var det også et resultat af kommunalpolitikske besparelser, der siger minimalt personale, måske var den en blanding af begge dele - et givtigt "samspil". Måske er det derfor politikere, embedsmænd, Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien sidder og fletter fingre til tys-tys møder. En kynisk coktail.

De gamle på plejehjem rundt i hele Danmark i dag, er dem der trofast har opbygget vores velfærdssamfund. De har brug for hjælp, for respekt og værdighed, for menneskeværdige forhold og rammer i den sidste livsfase - de skal ikke bare fyldes med medicin som erstatning for den nedprioriterede menneskelige kontakt og omsorg, der er den kyniske følgen af besparelser samt medicinalfirmeres geniale markedsføring. Er det alt vi kan tilbyde som en værdig tak for et langt og produktivt liv?

Tiden på plejehjemmet, skal ikke bare være en placering i dødens ventesal. Tiden på plejehjemmet skal være den sidste værdige etape, der godt kan være munter og givende periode.

Hvor mange andre gamle værgeløse, er i dag udsat for ligende overgreb, eller ligende sørgelige forhold, som det min mor var udsat for de sidste par måneder af sit liv…?

Se også: Ulovlig medicinering  klik her  Her reagerede kommune og plejehjemledelse øjeblikkeligt efter loven, ved skjult medicinering af ældre plejehjemsbeboere. Resultat - fyring af ansvarlige og politianmeldelse.

Har Du, ansat eller pårørende, en historie om ulovlig medicinering, send den til www.lykkepiller.info

Men trods den triste afslutning på min mor´s liv, vil jeg dog sige stor tak til den gruppe af søde, hjælpsomme og kærlige medarbejdere, der også var ansat på Halsnæs Plejecneter i min mor´s tid der...

 

Bivirkninger ved Cipralex. Kilde www.netdoktor.dk

 

En anden side af samme sag!

Min mor TMK, gav en skrivelse d. 7-1-2010 til Halsnæs Plejecenter, efter hun var blevet oplyst af mig, om den skjulte medicinering imod hendes vilje, at "de" øjeblikkeligt skulle stoppe med at give hende Cipralex.

Senere blev det oplyst at først d. 17-1-2010 stoppede den skjulte medicinering.

Samme dag d. 17-1-2010 forsøger Halsnæs Plejecenter at få min mor Tvangsindlagt. På indlæggelsessedlen stod der SINDSYGE, men begrundelsen var blot at hun skulle til røntgen da man mente hun havde skadet sin hofte. Indlæggelsen var underskrevet af lokallæge HK, der end ikke havde besøgt min mor omkring pågældende indlæggelse.

Jeg kontaktede læge HK og spurgte hvad de havde gang i. Hun sagde at det var på opfordring fra Halsnæs Plejecenter, for elles kunne de ikke få min mor til røntgen på Frederikssund sygehus. Jeg bad hende aflyse "tvangsindlæggelsen", hvilket hun gjorde, og jeg kørte min mor til røntgen på Frederikssund Sygehus samme dag, uden det mindste problem.

Min vurdering er at ansvarlig på Halsnæs Plejecenter AP og læge CB, forsøgte  gennem en tvangsindlæggelse af min mor TMK, at kunne få "legaliseret" den ulovlige medcinering af min mor, som de personligt havde stået for, for de vidste at jeg ville anmelde dem til politiet for ulovlig medicinering, samt manglende reaktion på stærke bivirkninger i sammanfald med den skjulte Cipralex medicinering, imod min mor vilje og viden.

Havde jeg ikke reageret var min gamle mor på 35 kg, blevet hentet i kørestol af politiet og indlagt på psykiatrisk afdeling i Hillerød med diagnosen sindsyg, udelukkende med den praktiske henvisning/begrundelse, at hun skulle have taget et røngtenbilled af sin hofte?

14 dage før havde læge CB beskrevet min mor: Det er korrekt, at din mor ikke er blevet udredt for demens, med det er samtidig klart at din mor i en vis udstrækning har hukommelsesproblemer, hvilket formentlig også er årsagen til at hun har behov for plejehjem for at man kan hjælpe og støtte din mor´s funktioner. 

Herefter var der mærkelig nok aldrig mere snak om "tvangsindlæggelse", medicinering eller nægtelse fra Plejecentrets side om ikke at ville hjælpe min mor med det fornødende.

Min mor fik en blodprop i hjerne d. 21-2-2010, og døde d. 23-2-2010, præcis på dagen 2 måneder efter hun var blevet påbegyndt den skjulte medicinering med Cipralex.

D.26-2-2010 stod jeg hos Frederikssund Politi med en anmeldelse om ulovlig medicinering på Plejehjemsansvarlig AP og læge CB. Her nægtede vagthavende at modtage min anmeldelse.

Svaret på dette fik jeg d. 3-3-2010 da jeg sad i retten i Hillerød som mistænkt for at have myrdet min mor med en slags medicin der skulle have forårsaget hendes død.

Anmeldelsen var indgivet af Halsnæs Plejecenter ved ansvarlig AP, og begrundelsen som politiet havde taget som som grundig nok til at opretten en sag var: "Han var i mistænkelig godt humør om morgenen den dag TMK fik en hjerneblødning om eftermiddagen - han fløjtede endog på gangen"...

Hermed blev min mor tvunget ud i en ydmygende obduktion, som den sidste kærlige hilsen...

Politiet udtalte samtidig at de ikke ville tage stilling til min anmeldelse mod Halsnæs Plejecenter og læge CB, om ulovlig medicinering, før sagen imod mig var afsluttet.

Min klare vurdering var at den tynde anmeldelse som politiet havde taget som fyldestgørende for en drabsmistanke mod mig, udelukkende havde 2 formål: at trække sagen om ulovlig medicinering ud, og at få en obduktion af min mor med henblik på forskning, med baggrund i den kollosale nedbrydning af min mor i perioden fra hun påbegyndte den skjulte medicinering med Cipralex, og til hendes død.

Både den oprindelige anmeldelse fra halsnæs Plejecenter ved AP: "Han var i mistænkelig godt humør, han....", samt Tvangsindlæggelsessedlen fra lokallæge HK, blev senere udtaget/forsvandt fra sagen?

Retten besluttede at der skulle foretages en obduktion af min mor TMK for at undersøge om der var givet medicamenter der kunne spores i kroppens fordøjelsesorganer, og som i givet fald kunne have forårsaget hendes død.

Man fandt intet ved obduktionen og min mor blev "frigivet" til begravelse.

Familien afholdt begravelse, og urnen blev nedsat ved siden af min far´s.

Kort tid efter bliver der fra politiet meddelt til en af mine brødre, at "man" var kommettil at beholdt min mor´s hjerne. Den blev så "udleveret" og nedsat i urnen.

Statsadvokaten begrunder i brev 3-3-2011: Jeg har ved min afgørelse endvidere lagt vægt på, at Nordsjællands politi har oplyst mig om at viceinspektør xxx xxxxx ikke var bekendt med at Deres mor´s hjerne var udtaget til videre undersøgelse, da han påtegnede dødsattesten d. 5-3-2010 samt at dette først blev politiet bekendt d. 29-3-2010. Jeg kan samtidig oplyse, at politiet var repræsenteret ved obduktionen, men at pågældende kriminalassistent forlod obduktionen, da der kun forestod tilbagelægning af organer samt sammensygning af liget, hvorfor kriminalassistenten efter afsluttet obduktion, ikke var bekendt med at hjernen var blevet udtaget tilvidere obduktion. Brev slut.

Hvis kriminalassistenten havde overværet obduktionen, burde han også have vidst at min mor´s hjerne var genstand for obduktionen.

Hjerneobduktionen er efter min mening kun af forskningsmæssig interesse, og havde ingen forbindelse til den obduktion som retten d. 3-3-2010 bekendtgjorde.

På min forespørgsel til Statsadvokaten om hvem der havde bestemt, eller givet tilladelse til obduktion af min mor´s hjerne, fik jeg blot det svar, at sagen var lukket.

D. 3-8-2010 afviser Nordsjællands politi min anmeldelse om ulovlig medicinering af min mor. I brev d. 3-8-2010 begrunder de: Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om en udtalelse om de impliserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og fik tilsendt kopi af samtlige af sagens akter. For så vidt angår medicineringen af Deres mor fremgår det af Sundhedsstyrelsens udtalelse, at medicinen blev ordineret efter sygebesøg i december 2009, at en af deres brødre var tilstede og indvilligede i at medvirke til medicineringen, samt at deres mor af plejepersonalet blev informeret om medicineringen og medicineringsformen forud for hver medicinering. Brev slut.

Men d. 17-3-2011 kommer der svar retur fra Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne Syddanmark, Sortsigervej 35, 6760 Ribe hvor sagen har været til uvildig vurdering. Her står at jeg fra Patientombudet vil få tilsendt... 1. Forslag til afgørelse... 2. Embedslægernes sammenfatning af sagen... 3. Journalmaterialet... 4. Udtalelse fra andre... 5. Evt. udtalelse fra sagkyndige rådgivere...            Jeg har endnu ikke d. 18-2-2012 hørt noget svar fra Patientombudet trods gentagende henvendelser, de siger blot at sagen ikke er afgjort endnu!!!

Så Sundhedsstyrelsen har åbenbart ikke taget beslutning endnu!

I sidste instans vil jeg gå til EU-domstolen, for det handler ikke kun om min gamle mor mere, men om alle gamles retssikkerhed, og dermed deres ret til at bestemme over deres eget liv ifølge loven. De har bygget et af verdens bedste samfund op, og det mindste vi kan tilbyde til gengæld er et værdigt livsefterår.

Min vurdering indtil nu efter 2 år´s forsøg på at yde min mor den sidste retfærdighed ved at henvende mig både til politiet som offentlige instanser, er at jeg kunne lige så godt have banket på en Rockerborg eller en Frimureloge og klaget over et af deres medlemmer.

Min konklution: Et gammelt menneske i Danmark idag, har generelt ingen værdi eller krav på almen retssikkerhed.

Mit spørgsmål: Er familien Danmark kommet så langt ud at vil hellere have en ny fladskærm frem for at spilde unødig tid og ressourcer på den såkaldte "ældrebyrde"?  Ville det ikke være mere værdigt at bruge lidt mere tid og velvillighed på de gamle, frem for at fylde dem med medikamenter som "lykkepiller", der klart og tydeligt er et psykofarmica - blot for at få ro på gangene. Hvad siger Du, og hvordan har dine gamle det?

Nu hvor jeg kigger tilbage, syntes jeg det er yderst trist, og jeg har besluttet mig for at de mennesker som har overtrådt ikke bare loven, men den klart etiske grænse, skal bedømmes ud fra, ikke bare behandlingen af min mor, men også af hensyn til alle andre gamles nutidige og fremtidige retssikkerhed.

Medarbejderen på Lynge Plejeboliger, blev både fyret og politianmeldt øjeblikkeligt for at gemme sløvende medicin i de gamles mad.

Det har været en lang vej siden min gamle mor´s første "kamp" mod læge, plejehjemledelse, kommune, embedslæge i Nordsjælland, indlæggelsestrussel/forsøg, og efter hendes død så siden politi, statsadvokat, og så en lammende langtrukken sagsbehandling, der allerede for et år siden var afsluttet hurtigt ved Embedslægerne i Syddanmark, men så er blevet sendt tilbage til Patientombudet hvor den nu har ligget på stand by i snart et år efter de fik den retur med forslag til afgørelse.

Denne hjemmeside er skrevet grundet min dybe forargelse overfor hvordan "man" behandlede ikke bare min gamle mor, men hvordan "man" nedprioriteret "gamle" mennesker i dagens Danmark, men en ting skal man ikke nedprioritere, nemlig "gamle" borgeres retssikkerhed.

Venlig hilsen

Jens P Koldbech  d. 18-2-2012   enpladstilalle@mail.dk